Californien vil udfase benzinbiler
Der er trængsel på vejene i Californien, men i løbet af de næste 15 år vil delstaten udfase benzinbilerne og gå over til biler, der er CO2-neutrale. (Arkivfoto) Foto: Frederic J. Brown/Ritzau Scanpix
Frederic J. Brown/Ritzau Scanpix
Californiens guvernør trodser Trump med dekret om, at salg af benzinbiler skal stoppe senest i 2035.
USA's mest folkerige stat, Californien, har planer om at forbyde salg af nye benzindrevne biler fra 2035.
Det siger guvernør Gavin Newsom.
Delstaten satser på at gå helt over til elbiler for at mindske udledningen af klimaskadelige udstødningsgasser.
- Vi markerer en ny kurs, sagde Newsom onsdag, da han underskrev et dekret om det nye tiltag.
Underskriften på papiret blev sat på kølerhjelmen af en af de mange elbiler, der produceres i Californien.
Newsom sagde tidligere på måneden, at han vil skrue yderligere op for kampen mod klimaforandringerne. Det kommer, efter at Californien har været ramt af de værste skovbrande i mands minde.
Omkring 11 procent af de køretøjer, der bliver solgt i USA, bliver solgt i Californien.
Den demokratiske guvernør mener, at udfasning af benzinbiler og et skift til mere miljøvenlige alternativer vil skabe nye arbejdspladser og styrke bilfabrikanterne.
- Hvis man er en amerikansk fabrikant, hvordan kan man så konkurrere på globalt plan, hvis man ikke gør forretning på dette område?, spørger han.
Præsident Donald Trump har forsøgt at blokere for, at Californien indfører krav om, at der i fremtiden kun skal sælges elbiler.
Hans demokratiske modkandidat, Joe Biden, har derimod lovet at bruge milliarder af dollar på at støtte den grønne omstilling.
En talsmand for Det Hvide Hus kalder Californiens seneste tiltag for "alarmerende" og advarer om, at det vil koste arbejdspladser og øge priserne for forbrugerne.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker