Californisk elselskab indgår milliardforlig efter fatale brande
Over 18.000 hjem og forretninger blev ødelagt i branden Camp Fire i Paradise i det nordlige Californien i november sidste år. (Arkivfoto) Foto: Justin Sullivan/Ritzau Scanpix
Justin Sullivan/Ritzau Scanpix
Elledninger har fået skylden for den såkaldte Camp Fire-brand, der dræbte 85 mennesker i byen Paradise.
En energileverandør i Californien har indgået et forlig på næsten 1,7 milliarder dollar - knap 11,4 milliarder kroner - med myndighederne for sin rolle i en række ødelæggende skovbrande i 2017 og 2018, der i alt dræbte flere end 100 mennesker.
Gnister fra elledninger tilhørende Pacific Gas and Electric (PG&E) har fået skylden for sidste års brand i Paradise-området i det nordlige Californien, som blev døbt Camp Fire.
Ifølge aftaleudkastet, der blev offentliggjort tirsdag, kommer PG&E's aktionærer til at betale regningen for de brandrelaterede omkostninger. Det fastslås samtidig, at regningen ikke kan sendes videre til elkunderne.
PG&E indgav konkursbegæring i januar. Begrundelsen lød, at energileverandøren stod over for erstatningskrav på mere end 30 milliarder dollar i forbindelse med brandene. Det svarer til godt 200 milliarder kroner.
Tidligere i december meddelte PG&E, at selskabet havde indgået et forlig på 13,5 milliarder dollar - cirka 90 milliarder kroner - med ofre for brandene, som ødelagde tusindvis af hjem.
Sidste år dræbte Camp Fire 85 mennesker, heriblandt flere brandmænd, i og omkring den lille by Paradise og sendte over 50.000 på flugt fra flammer og røg.
Grundet måneders tørke og stærke vinde i området estimerer myndighederne, at branden spredte sig over et areal på størrelse med en fodboldbane hvert sekund.
I 2017 ramte den såkaldte Tubbs-brand det nordlige Californien og byen Santa Rosa. Her omkom mindst 22 mennesker.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet