Cameron indkalder parlament efter uro

Den britiske premierminister, David Cameron, vil indkalde parlamentet ekstraordinært torsdag på grund de voldsomme uroligheder i London og andre storbyer.

Den britiske regeringsleder siger efter krisemøder tirsdag, at der vil blive udkommanderet 16.000 politifolk på Londons gader senere på dagen.

- Vi vil gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at genoprette ro og orden, hedder det i en erklæring fra Downing Street.

Cameron, der mandag besluttede at afbryde sin ferie i Italien og rejse hjem på grund af de voldelige begivenheder, har blandt andet haft drøftelser om en strategi mod volden med indenrigsminister Theresa May og politiets øverste ledere.

/ritzau/Reuters

Vi vil gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at genoprette ro og orden, hedder det i erklæring fra Cameron.

Offentliggjort Sidst opdateret