Cameron: Nu skal briterne spørges om EU
Den britiske premierminister David Cameron lover vælgerne "et enkelt inde-eller-ude valg om at blive i EU på nye betingelser eller helt forlade EU" efter 2015.
- Tiden er kommet, til at det britiske folk kan ytre sig. Tiden er kommet til at afgøre det europæiske spørgsmål i britisk politik. Jeg siger til det britiske folk: Det bliver jeres afgørelse, siger Cameron onsdag morgen i London.
I sin længe ventede tale om Storbritanniens fremtidige forhold til EU gør Cameron det klart, at han ser masser af fordele ved et fortsat britisk EU-medlemskab, og han advarer mod følgerne, hvis vælgerne stemmer sig ud.
- Hvis vi forlader EU, kan vi selvfølgelig ikke forlade Europa.
- Selv hvis vi trak os helt ud, ville beslutninger truffet i EU blive ved med at have en dyb betydning for vores land. Men vi ville have mistet alle vores tilbageværende vetoer og vores stemme i beslutningsprocessen, siger Cameron.
Men han opridser også farerne ved ikke at lytte til befolkningens EU-skepsis. Og siger, at han og det konservative parti i 2015 vil gå til valg på at sikre briterne en bedre aftale om EU-medlemskabet.
- Hvis vi bare beder det britiske folk om at blive ved med at acceptere et europæisk arrangement, som de har haft meget lidt indflydelse på, er den direkte vej til at sikre, at de - når de endelig bliver spurgt - højst sandsynligt vil afvise EU.
- Og de er nødt til at blive spurgt på et tidspunkt, siger Cameron, der betoner, at han vil give debatten rigtig god tid.
- Det næste konservative valgprogram i 2015 vil bede det britiske folk om et mandat til, at en konservativ regering i det næste parlament kan forhandle sig til en ny aftale med vores europæiske partnere.
- Det vil ske med det indre marked centralt placeret.
- Og når vi har forhandlet os til den nye aftale, vil vi give det britiske folk en folkeafstemning med et meget enkelt inde-eller-ude valg. At blive i EU på de nye betingelser. Eller helt forlade EU. Det bliver en ind-eller-ud-afstemning. siger Cameron.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker