Det siger i hvert fald et udvalg, som har set på sagen.
Udvalget består blandt andet af parlamentarikere, embedsmænd og også andre uden for de politiske cirkler, herunder den tidligere spionchef baronesse Manningham-Buller, som har været leder af efterretningstjenesten MI5.
Ifølge BBC siger udvalget, at et euro-sammenbrud kan føre til politiske uroligheder, ligesom der kan komme flere økonomiske flygtninge.
Økonomisk ustabilitet kan medføre, at Storbritannien "ikke bliver i stand til at forsvare sig", lyder det ifølge BBC dystert fra udvalget, som påpeger, at regeringer i EU-landene kan tvinges til at skære i forsvarsudgifterne.
- Internationale økonomiske problemer kan føre til, at vore allierede må foretage betydelige nedskæringer, at antallet af økonomiske flygtninge mellem EU-landene stiger, og at der kommer hjemlige sociale og politiske uroligheder, vurderer udvalget.
Videre siger udvalget i sin rapport, at det kan føre til, at Storbritannien må genoverveje sit forhold til USA, som måske vil ændre sin fokus væk fra Europa.
- Det er helt urealistisk ikke at forvente, at Storbritanniens indflydelse på mellem og lang sigt mindskes, advarer udvalget ifølge BBC.
En talsmand for regeringen siger, at man er opmærksom på situationen og jævnligt tager højde for forandringer i det globale miljø og trusler mod landets sikkerhed.
- En strategi for Storbritanniens langsigtede sikkerhed og velstand er central for regeringens indgang til udenrigspolitikken, siger talsmanden.
Storbritannien er et af de 10 EU-lande, der ikke har skiftet sin nationale valuta ud med euroen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde