Storbritanniens premierminister, David Cameron, forsøger at presse EU på budgettet. Han opfordrer Unionens medlemslande til at vedtage det "mindst mulige" EU-budget for 2011 for signalere ansvarlighed til omverdenen.
Cameron, der har ledet Storbritanniens koalitionsregering i fem måneder, forsøgte onsdag i en række telefonsamtaler at overtale andre statsledere til at gå imod EU's planer om at øge budgettet med seks procent i 2011.
Det bliver Camerons første store slag på Europas politiske scene, når han skal overbevise EU-regeringerne om, at budgetforøgelser ikke fungere, når Storbritannien og andre lande skærer i de nationale budgetter.
Den britiske leder talte blandt andet med den tyske kansler, Angela Merkel, EU-præsident, Herman Van Rompuy, og Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy.
- I alle samtalerne talte han for finansiel disciplin i EU-budgettet, siger en talsmand for Cameron.
- Det betyder at nå til enighed om det lavest mulige EU-budget for 2011 og demonstrere virkelig tilbageholdenhed, når vi nærmer os forhandlingerne om det næste finansielle perspektiv (EU's budgetplan for 2014-20, red.), citerer talsmanden Cameron for at sige.
Den britiske regering fremlagde i sidste uge sin plan om at spare 83 milliarder pund (703 milliarder kroner) frem til 2015. Udspillet betyder, at op imod en halv million offentlig ansatte i Storbritannien mister deres job.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker