Cameron til Algeriet efter terrorangreb
Storbritanniens premierminister, David Cameron, rejser nu til Algeriet i kølvandet på det blodige terrorangreb, der kostede 37 udlændinge livet, heriblandt også fire briter.
Her ventes han at drøfte den stigende trussel fra yderliggående islamister i Nordafrika med sin algeriske kollega, Abdelmalek Sellal, samt præsident Abdelaziz Bouteflika, oplyser hans kontor i Downing Street.
Den britiske premierminister har sagt, at regionen er blevet en "magnet" for hellige krigere fra andre lande, og han har sagt, at han vil bruge det britiske G8-formandskab i år til at sætte fokus på terrortruslen.
- Vi må frustrere terroristerne med vores sikkerhed, vi må slå dem militært, vi må gå imod de giftige fortællinger de lever af, vi må lukke det uregerlige rum, de trives i, sagde han tidligere på måneden i en tale til parlamentet.
Camerons besøg i Algeriet strækker sig over to dage.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde