David Cameron understreger, at Storbritannien stadig er fuldt medlem af EU.
Den britiske premierminister har i eftermiddag været i parlamentet i London for at forklare, hvorfor han under EU-topmødet torsdag og fredag i Bruxelles sagde nej til en traktatændring for at få løst eurokrisen.
- Jeg tog til Bruxelles for at indgå en aftale for alle 27 lande, sagde Cameron i parlamentet.
Men den aftale, der så lå på bordet, var ikke god for britiske interesser, forklarede premierministeren.
Det betyder, at de 26 andre lande går videre og forsøger at lave en europagt uden om Storbritannien for at få løst krisen i eurozonen.
Cameron slog dog fast, at Storbritannien stadig er fuldt medlem af EU.
- Storbritannien er fortsat fuldt medlem af EU, og begivenhederne i sidste uge ændrer ikke noget på det, sagde han.
- Vort medlemskab af EU er vitalt for vore nationale interesser. Vi er en handelsnation, og vi har brug for det indre marked til handel, investeringer og arbejdspladser, sagde han.
Ed Miliband, leder af oppositionspartiet Labour, var efter talen stærkt kritisk over for Camerons veto.
Miliband beskyldte Cameron for at have placeret Storbritannien helt uden for indflydelse.
- Han skulle ikke været gået væk. Det tager lang tid at forhandle pagten på plads, sagde han.
- Det er dårligt for erhvervslivet, det er dårligt for jobskabelse, det er dårligt for Storbritannien, sagde Labour-lederen.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet