Cameron: Vi er ved et vendepunkt
Den britiske premierminister, David Cameron, præsenterer sine konservative partifæller for optimisme og bedre tider i sin tale til partiets kongres i Manchester.
Gældskrisen er godt nok ikke slut endnu, siger han, men Storbritannien er ved et vendepunkt.
- Da vi kom til magten, stod vi over for en stor opgave med at genoprette landet. Tre og et halvt år senere er vi ved vendepunktet. Underskuddet falder, der er økonomisk vækst, og antallet af landsmænd, kvinder og mænd, som arbejder, stiger, siger Cameron på kongressens sidste dag.
Samtidig siger premierministeren, at den bedste måde at øge levestandarden i Storbritannien på er ved at skabe bedre forhold for det private initiativ.
- Vi ved, at profit, skabelse af velstand, lavere skat, iværksætteri - det er ikke beskidte elitære ord. De er ikke problemet, de er løsningen, for det er ikke regeringen, som skaber arbejdspladser. Det er virksomhederne, siger han.
- Det er virksomheder, der giver folk løn, mad på bordet, håb for deres familier - og ja, succes for vort land. Der er ingen genvej til mulighedernes land, siger Cameron, som buldrer imod oppositionspartiet Labours forslag om at øge beskatningen af virksomheder.
Han lover, at det konservative parti vil gøre alt for at bekæmpe sådan en skattestigning.
Der skal efter planen være parlamentsvalg i Storbritannien i foråret 2015.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker