Den britiske regeringschef, der fredag indledte et historisk besøg i Myanmar, fremsætter opfordringen efter møder med Suu Kyi og Myanmars reformvenlige præsident, Thein Sein.
Den britiske premierminister er den første vestlige leder i årtier, der fører drøftelser med politiske ledere i den tidligere så isolerede stat.
I en dramatisk udmelding siger Cameron, at alle sanktioner mod Myanmar bør ophæves - dog ikke en våbenembargo.
- Hvis vi virkelig ønsker at se mulighederne for større frihed og demokrati i Myanmar, så må vi reagere, når de handler, siger Cameron, der talte med journalister i Suu Kyis hjem ved en sø, hvor hun har været i husarrest det meste af tiden i de seneste 22 år.
- Det må være risikoen værd, når det gælder et land, som har længtes efter frihed i årtier, og som ønsker en stærkere økonomi efter så megen ødelæggende fattigdom, siger Cameron.
EU har allerede hævet en del sanktioner mod Myanmar, som er en tidligere britisk koloni.
En støt strøm af vestlige ministre har aflagt visit i landet på det seneste. Det gælder for eksempel USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, og hendes britiske kollega, William Hague. Fra Danmark er det udviklingsminister Christian Friis Bach (R).
Men Cameron er den første vestlige regeringschef på besøg, siden militæret tog magten i 1962 og gjorde landet til et af verdens mest lukkedes regimer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned