Den britiske regering er parat til at hjælp oliegiganten BP med at rydde op i Den Mexicanske Golf efter et omfattende olieudslip.
Det siger Storbritanniens premierminister, David Cameron, under et besøg i Afghanistan. Udtalelsen kommer efter kraftig amerikansk kritik af BP, og Cameron lover, at han vil tage spørgsmålet op med USA's præsident, Barack Obama.
- Dette er en miljømæssig katastrofe. BP skal gøre alt, hvad det kan for at håndtere situationen, og den britiske regering står parat til at hjælpe, siger Cameron.
Han føjer til, at han godt forstår den amerikanske regering og befolknings frustration over den omfattende forurening, som har ramt mange kystområder i staterne Louisiana og Florida.
Camerons udtalelser kommer kort efter, at Obama igen talte dunder til BP. Obama siger, at BP skal gøre endnu mere for at stoppe udslippet og rense op efter sig.
Han truer desuden med at stoppe udbetaling af udbytte til BP-aktionærer for at sikre, at BP har penge nok til at rydde op efter sig og stoppe olieudslippet på bunden af Den Mexicanske Golf.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde