Et næsten enigt parlament vedtog tirsdag at forlænge Canadas deltagelse i Natos mission i Libyen frem til september. Kun lederen af De Grønne, Elizabeth May, stemte imod beslutningen.
Oppositionens leder, Jack Layton, sagde dog, at selv om hans parti, De Nye Demokrater, støtter en forlængelse af indsatsen, vil det ikke støtte yderligere forlængelser. Partiet vil ikke have Canada involveret i en langvarig krig.
- Så vil vi have bevæget os ind i en helt ny fase i konflikten... så bliver det noget meget mere langvarigt, siger han.
Tidligere tirsdag oplyste Canadas udenrigsminister, John Baird, at Canada anerkender oprørerne som det "legitime repræsentantskab" for den libyske befolkning, ikke Muammar Gaddafi.
Hidtil har Canadas regering kun omtalt oprørernes Nationale Overgangsråd som en "gyldig samtalepartner".
John Baird siger, at han vil mødes med lederne i overgangsrådet, ligesom andre canadiske ministre ventes at holde møder med andre repræsentanter for oprørerne.
Baird meddeler ligeledes, at Canada giver et beløb svarende til 10,5 millioner kroner i humanitær hjælp til Libyen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker