Canada og Grønland har indgået en aftale om at beskytte isbjørne, som strejfer om mellem det canadiske Nunavut-territorium og Grønland.
Canadas miljøminister, Jim Prentice, kom med oplysningen på et telefonmøde fra Kangerluusuaq i Grønland, hvor han underskrev aftalen om en række foranstaltninger med den grønlandske minister for fiskeri, jagt og landbrug, Ane Hansen, og miljøministeren i Nunavut, Daniel Shewchuk.
Aftalen medfører, at der nedsættes et fælles udvalg, som vil et anbefale et loft over det årlige jagtbytte af isbjørne. Der er også en fordelingsnøgle for de nedlagte dyr.
Inuitterne er undtaget fra det forbud mod jagt på isbjørne, som blev indført i 1973. Undtagelsen skyldes hensynet til den oprindelige arktiske befolknings ældgamle traditioner.
Men videnskabsmænd mener, at det er nødvendigt med kvoter for at værne om bestanden af isbjørne.
Ane Hansen understreger, at det er "vigtigt, at traditionel viden anvendes sammen med videnskab".
Der skønnes at være over 15.000 isbjørne på det canadiske fastland og i det isdækkede område mellem Canada og Grønland.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet