Canadas Carney forventes at danne mindretalsregering
Canadas premierminister vil ifølge CBC gå efter at danne en mindretalsregering. Foto: Andrej Ivanov/Ritzau Scanpix
Andrej Ivanov/Ritzau Scanpix
Premierminister Mark Carney og Det Liberale Parti erklærede tidligere tirsdag sejr efter parlamentsvalget.
Premierminister Mark Carneys liberale parti får ikke nok stemmer til at danne en flertalsregering i Canada.
Det forudsiger tv-stationen CBC.
Det Liberale Parti vil i stedet danne en mindretalsregering, skriver CBC.
Canadas premierminister erklærede tirsdag morgen dansk tid sejr ved det canadiske parlamentsvalg.
Han ser frem til et konstruktivt samarbejde med alle partier i det canadiske parlament, har han sagt.
Mark Carney har siddet på premierministerposten siden 9. marts, hvor han afløste Justin Trudeau.
Det skete efter et formandsvalg i Det Liberale Parti.
Efter at Trudeau havde trukket sig, stod De Konservative til at vinde valget. Men stemmerne begyndte hurtigt at pege i en anden retning, skriver nyhedsbureauet AFP.
Årsagen var, at USA's på det tidspunkt nytiltrådte præsident, Donald Trump, indledte en handelskrig mod Canada.
Og Carney, der som centralbankchef ledte Bank of Canada gennem finanskrisen i 2008 og 2009, overbeviste vælgerne om, at hans erfaring med økonomiske kriser gjorde ham til den rette kandidat til at trodse Trump.
Overraskende blev lederen af De Konservative, Pierre Poilievre, slet ikke valgt ind. Han vil dog forsøge at blive som oppositionsleder, har han sagt.
Trump har vakt vrede blandt mange canadiere med sin toldkrig og sine udtalelser om at gøre Canada til USA's delstat nummer 51.
Mark Carney siger tirsdag, at han har blikket rettet mod de amerikanske naboer efter sin valgsejr ved parlamentsvalget. Carney har varslet, at han vil tale med USA's præsident i de kommende dage.
Det amerikanske udenrigsministerium har tirsdag ønsket Carney og hans liberale parti tillykke med valgsejren.
- Relationen mellem USA og Canada er en af de mest omfattende i verden. Vi ser frem til at samarbejde med premierminister Carneys regering, siger udenrigsministeriets talsperson Tammy Bruce ifølge AFP.
Carney har talt med Trump efter valgsejren, lyder det fra premierministerens kontor. De to har desuden aftalt at mødes fysisk "i den nærmeste fremtid".
- Lederne blev enige om vigtigheden af, at Canada og USA arbejder sammen - som selvstændige, suveræne lande - for deres fælles bedste, lyder det.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker