Canadas militær skal kompensere ofre for overgreb
Ofre for sexchikane og overgreb i Canadas militær skal have økonomisk kompensation, fastslår domstol.
Militæret i Canada skal betale næsten én milliard canadiske dollar til hundredvis af personer, som har været udsat for sexchikane, overgreb eller diskrimination som følge af deres køn.
Det har en føderal domstol afsagt kendelse om mandag. En milliard canadiske dollar svarer til 5,1 milliarder kroner.
I juli indgik den canadiske regering og ofrene et forlig, som med kendelsen nu er formelt bekræftet.
Omkring 700 ofre for overgreb i militæret gik i 2016 og 2017 sammen om et gruppesøgsmål mod den canadiske stat.
Det skete i kølvandet af en uafhængig undersøgelse, som konkluderede, at der var en "underliggende" kultur i Canadas militære værn, som er "fjendtlig over for kvinder og LGTBQ-personer og bidrager til mere alvorlige hændelser som sexchikane og overgreb".
Hvert offer vil ifølge forliget modtage mellem 5000 canadiske dollar og 50.000 canadiske dollar afhængig af sagens alvor. Det er mellem 25.500 og 255.000 kroner.
I særlige tilfælde, hvor overgreb har udløst alvorlige lidelser som posttraumatisk stressforstyrrelse, kan ofre være berettiget til yderligere 100.000 dollar, fremgår det af domstolens kendelse.
En ekstern instans vil de næste fem år holde øje med, om Canadas militær gør fremskridt med hensyn til at få bugt med overgreb og diskrimination i egne rækker.
I 2016 afslørede en officiel undersøgelse, at hver eneste dag året rundt er der mindst tre tilfælde af "seksuel aggression" i Canadas militær.
Typisk bliver overgreb begået af en overordnet mod en lavere rangerende person.
En rundspørge samme år viste, at 27 procent af kvinderne i Canadas væbnede styrker på et eller andet tidspunkt i deres karriere har været udsat for et seksuelt overgreb.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned