Canadas nye premierminister er ekspert i at håndtere kriser

Canadierne måtte til stemmeurnerne mandag for vælge landets nye leder. Og premierministeren for den næste periode, Mark Carney, har en historik for at påtage sig ansvaret, når der er store udfordringer.

Den attitude kan der godt blive bruge for, når den amerikanske præsident, Donald Trump, slynger om sig med nye toldsatser og drømmer om at gøre Canada til USA's delstat nummer 51.

- Jeg er mest nyttig i kriser. Jeg er ikke så god, når der er fredstid, sagde han under sin valgkampagne.

Det må have virket. For tirsdag morgen dansk tid erklærede han sin valgsejr med Det Liberale Parti, og De Konservatives leder, Pierre Poilievre, erkendte sit nederlag.

Carney hev sejren i land trods kort tid som politiker. Som den første i Canadas historie sikrede han sig en periode som premierminister uden før at have siddet i parlamentet.

Indtil for få år siden bestred han tunge finansposter blandt andet som centralbankchef for Bank of England og guvernør i Bank of Canada.

Han afløste Justin Trudeau på premierministerposten 9. marts, da Trudeau trak sig fra posten, og der skulle vælges ny formand for Det Liberale Parti.

Kort efter udskrev han valg, selv om valget senest skulle holdes 20. oktober. Det skulle give ham et folkeligt mandat, sagde han.

Men Carneys manglende regeringserfaring har tilsyneladende ikke skræmt vælgerne.

Hans baggrund med at beskæftige sig med finansiel uro har overbevist den canadiske befolkning om, at han er den rette til at lede Canada gennem Donald Trumps handelskrig.

60-årige Carney er gift og har fire børn. Han er født i Fort Smith i det nordvestlige Canada tæt ved Arktis og voksede op i byen Edmonton.

Han har både læst på nogle af verdens mest anerkendte universiteter, og tidligt i sin karriere ernærede han sig som investeringsbankmand hos Goldman Sachs, hvor han tjente en formue.

Kort efter at han blev udnævnt til chef for Bank of Canada, udbrød finanskrisen. Carney var blandt en gruppe af ledere, der fik æren for at styre Canada sikkert gennem krisen.

Senere udpegede Storbritanniens daværende premierminister, David Cameron, ham til at lede Bank of England som den første ikke-brite siden bankens grundlæggelse i 1694.

Da Storbritannien stemte for at forlade EU, spillede Carney en vigtig rolle i forhold til at berolige markederne.

Han ledte banken med "overbevisning, stringens og intelligens", sagde daværende finansminister Sajid Javid, da Carney forlod posten.

Der har i årevis været forlydender om, at Carney skulle gå ind i canadisk politik. Rygterne blev forløst i januar. Carney lancerede en kampagne for at lede regeringspartiet, da Trudeau annoncerede, at han ville træde tilbage.

Flere analytikere tvivlede på, at en "teknokrat" som ham kunne puste liv i Det Liberale Parti, der stod over for nogle dystre meningsmålinger.

Blandt andet har Lori Turnbull, professor ved Dalhousie University, bemærket, at Carney "ikke har en særlig dynamisk kommunikationsstil".

I valgkampen havde han blandt andet nogle anspændte interview med journalister, der spurgte ind til hans personlige formue.

Han blev presset til at afsløre sine aktiver og aktier, så vælgerne kunne se, om der var nogle interessekonflikter i forhold til at være landets øverste leder.

Flere eksperter mener, at et af de vigtige øjeblikke var hans ageren som premierminister, hvor han angreb Trump foran en række af canadiske flag.

- Det gamle forhold, vi havde med USA - baseret på dyb samhørighed af vores økonomier, sikkerhed og militært samarbejde - er forbi, sagde Carney i marts, da Trump præsenterede nye toldsatser, der blandt andet ramte Canada.

/ritzau/