Canadas premierminister udskriver valg og jagter magten
Det forventes, at den trængte økonomi bliver et større emne under den 11 uger lange valgkamp i Canada.
Canadas premierminister, Stephen Harper, opløser parlamentet og udskriver valg til afholdelse 19. oktober.
Opløsningen af parlamentet markerer den officielle start på en 11 uger lang kampagne, hvor den konservative leder vil forsøge at sætte sig på magten for fjerde gang, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.
Det forventes, at den trængte økonomi bliver et større emne under valgkampen.
Harper, som har siddet på magten siden 2006, annoncerede valget efter møder med generalguvernør David Johnston, som er repræsentant for dronning Elizabeth, der er landets officielle statsoverhoved.
Det er hun, fordi Canada er en del af Commonwealth, som er et frit forbund af lande, der tidligere var en del af det britiske imperium.
Ifølge Harper handler valget om "lederskab på de store spørgsmål, som påvirker os alle, vores økonomi og landets sikkerhed".
Meningsmålingerne indikerer, at Harpers konservative parti kan miste sit flertal i Underhuset.
Det vil lægge Harpers skæbne i hænderne på de to centrum-venstre partier, som kan gå sammen om at tvinge ham fra magten.
Ifølge oppositionen har Harper forvaltet økonomien dårligt, og han bør øge de offentlige udgifter, lyder det. Det afviser han dog med henvisning til, at det vil føre til en krise som den, der hærger i Grækenland.
- Vores trivsel afhænger af økonomien, og den forkerte leder kan virkelig gøre skade.
- Nu er ikke tidspunktet for den slags skadelige økonomiske ordninger, der gør så meget skade andre steder i verden, siger han.
Harper har skåret i skatterne, øget udgifterne til forsvaret, strammet straffeloven og strømlinet reglerne for energiindustrien.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker