Den 24-årige Omar Khadr, en canadisk statsborger, der har indrømmet, at han som teenager var terrorist, er blevet radikaliseret efter at have siddet i fangelejren Guantanamo, siger retspsykiateren Michael Welner.
Khadr har været spærret inde i Guantanamo i mere end otte år. Welner beskriver han som en vred person uden anger, der har opnået høj status i det omstridte militære fængsel, fordi han har dræbt en amerikansk soldat.
Welner siger, at Khadr er blevet "dyppet og marineret i radikal jihadisme" blandt medfangerne i Guantanamo. Blandt andet lærte han Koranen udenad og blev mere og mere fundamentalistisk, hvilket også gjorde ham til en populær bønneleder.
- Han er en rockstjerne på Gitmo, siger Welner.
Den canadiske terrorist blev fanget som 15-årig og senere sendt til Guantanamo. Han har indrømmet at have dræbt en amerikansk soldat under ildkampe i Afghanistan.
Da Khadr i starten var fængslet i afghanske Bagram var han vred på fængselsvagterne, men mordet på den amerikanske soldat var en trøst, har han fortalt.
- Khadr fortalte, at når han blev virkelig vred på fængselsvagterne i Bagram, så huskede han på sit drab på en amerikansk soldat, og det løftede hans humør, står der i anklageskriftet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker