Canadisk ishockeyhold i voldsom og dødelig busulykke
Canadas premierminister, Justin Trudeau, er blandt dem, der har kondoleret efter en stor busulykke i provinsen Saskatchewan. Foto: Reuters/Kevin Light/arkiv
Reuters/Kevin Light/arkiv
En bus og en lastbil er kollideret i Canada. På bussen var unge ishockeyspillere, hvoraf mange er døde.
14 er døde i en busulykke i Canada fredag aften lokal tid. Det skriver blandt andet BBC. I bussen var et ishockeyungdomshold.
Ulykken skete omkring klokken 17 lokal tid i provinsen Saskatchewan, der ligger i den centrale del af Canada. I alt var der 28 personer om bord på bussen.
De 14, der ikke er døde, er alle indlagte i kritisk tilstand.
- Jeg kan end ikke forestille mig, hvad forældrene går igennem. Mine tanker går til alle, der er ramt af den frygtelige tragedie, skriver Canadas premierminister, Justin Trudeau, i en kommentar til ulykken.
Om bord på bussen var medlemmer af ishockeyholdet Humboldt Broncos, der spiller i den canadiske ungdomsliga. Ifølge BBC er spillerne på holdet mellem 16 og 21 år.
Ulykken skete, da bussen på vej til en kamp fredag aften kolliderede med en lastbil.
- Humboldt Broncos er blevet ramt af en frygteligt tragedie. På vej til Nipawin har Broncos-bussen været i en tragisk ulykke, der har resulteret i flere døde og sårede.
- Vores tanker og bønner går til familierne til dem af vores spillere og stab, der er ramt af tragedien. Broncos-familien er i chok, mens vi prøver at begribe vores enorme tab, skriver formand for Humboldt Broncos Kevin Garinger på klubbens hjemmeside.
Ulykken og de mange dødsfald får megen opmærksomhed i canadiske medier. Ishockey er landets dominerende sport og en del af den nationale identitet i en grad, hvor ishockey er afbilledet på pengesedlerne.
- Fra en sørgende provins, tak til hver og en af redningsarbejderne og lægerne for jeres modige reaktion under de sværest mulige forhold, skriver Saskatchewans provinsens regeringschef, Scott Moe, i en kommentar.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker