Canadisk provins åbner 80 udsalg af cannabis til alle
Den canadiske provins Ontario vil åbne 80 regeringsstyrede butikker, hvor folk kan købe cannabis. De åbnes for købere på mindst 19 år fra sommeren 2018. Foto: /ritzau/AP/Ricardo Arduengo/arkiv
/ritzau/AP/Ricardo Arduengo/arkiv
Alle på mindst 19 år kan fra næste sommer købe cannabis i Ontario - både i butikker og på nettet.
Den canadiske provins Ontario vil åbne 80 regeringsstyrede butikker, hvor folk kan købe cannabis. De åbnes fra sommeren 2018.
Man skal være mindst 19 år for at købe rusmidlet.
Ontario er den første af landets provinser, der reagerer på den canadiske regerings beslutning om at legalisere rusmidlet fra 2018.
De regeringsstyrede butikker kommer til at ligne de allerede eksisterende udsalgssteder for alkohol. Men man vil ikke sælge cannabis fra alkoholbutikker.
Myndighederne vil også åbne et websalg af cannabis i Ontario.
Provinsens finansminister venter en beskeden indtægt fra salget. Salget vil vokse over tid, spår ministeren.
De øvrige provinser i Canada skal i løbet af det kommende år finde ud af, hvordan de vil håndtere legaliseringen, der gælder hele landet.
Flere lande har åbnet for salg af cannabis til medicinsk brug. Det gælder blandt andet Canada, Holland og nogle stater i USA.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde