Canadisk provins i nødretstilstand efter oversvømmelser
Store oversvømmelser har ramt den vestcanadiske provins British Columbia. Foto: Derrek Pryor/Reuters
Derrek Pryor/Reuters
Én har mistet livet, men tallet ventes at sige, siger British Columbias premierminister efter oversvømmelser.
Den canadiske provins British Columbia erklærer nødretstilstand.
Det oplyser provinsens premierminister, John Horgan, onsdag aften dansk tid.
Massive regnskyl og store mudderskred har ramt flere områder i provins. Faktisk er der på bare to dage faldet, hvad der svarer til en hel måneds nedbør.
Det voldsomme regnvejr har skabt mudderskred, der har ødelagt hele veje og infrastruktur. Som resultat er flere byer blevet totalt isoleret.
I byen Tulameen, som ligger nordøst for provinsens største by, Vancouver, er 400 borgere fanget, og flere mangler elektricitet.
Helikoptere har været nødt til at flyve ind over byer og uddele madrationer.
Også i byen Hope, der ligger 100 kilometer øst for Vancouver, er det efterhånden småt med mad. Cirka hver fjerde ud af byens 6000 indbyggere har søgt ly, oplyser byens præst.
John Horgan siger, at begivenhederne er fuldstændigt ekstraordinære. Ifølge ham er lignende ikke set, ej heller tænkt før.
Én person har indtil videre mistet livet, men tallet forventes at stige, oplyser myndighederne i British Columbia. Tre andre er meldt savnede.
Justin Trudeau, som er premierminister for Canada, har kaldt hændelserne for en "skrækkelig situation" og lovet, at hans regering vil gøre, hvad den kan for at hjælpe British Columbia.
Han siger desuden, at tusindvis fra det canadiske militær står klar til at rykke ind i British Columbia, hvis det skulle blive nødvendigt.
British Columbia udgør den sydvestlige del af Canada og grænser op mod den amerikanske stat Washington. På grænsen mellem de to lande ligger Vancouver, hvor der bor cirka 630.000 mennesker.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker