Canadisk psykomorders offers hoved fundet
Canadisk politi bekræfter onsdag, at et menneskehoved, der er fundet i en park i Montreal, tilhører et kinesisk offer i en sag om drabs- og ligpartering, kendt som "Canadian Psycho".
- Vi har fundet hovedet, siger Montreal politis talsmand, Rafael Bergeron, efter undersøgelser af de menneskelige rester, der blev fundet i parken søndag.
Hovedet var den sidste af ofrets legemsdele, der manglede at blive fundet i den grusomme sag.
Den 29-årige Luka Rocco Magnotta erklærede sig i sidste måned ikke skyldig i drabet på den kinesiske student Lin Jun.
Magnotta, som lejlighedsvis arbejdede som pornoskuespiller og mandlig escort, sigtes for at have hugget Lin ihjel med en isbrod natten mellem 24. og 25. maj.
Den mistænkte menes at have skåret i offerets krop, misbrugt liget seksuelt og filmet handlingen, inden han lagde videoen på internettet.
I pressen blev Magnotta betegnet "Canadian Psycho", og i kølvandet på drabet flygtede han og blev opsporet i Tyskland efter en verdensomspændende menneskejagt. Han blev udleveret til Canada, hvor han vil blive stillet for retten i Montreal.
Magnotta anklages også for at have sendt offerets hænder og fødder til politiske partier og to skoler i Vancouver. Indtil nu har det været et mysterium, hvor offerets hoved befandt sig.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned