Cannabisregler globalt

Offentliggjort Sidst opdateret

* Tyskland bliver det niende land i verden til delvist at legalisere brugen af cannabis, som er et rusmiddel fremstillet af hamp. Det drejer sig for eksempel om rusmidlerne hash, marihuana og skunk.

* De otte øvrige lande er Canada, Georgien, Luxembourg, Malta, Mexico, Sydafrika, Thailand og Uruguay. Derudover er det legaliseret i nogle delstater og områder i USA og Australien. Thailand vil igen forbyde brugen af cannabis ved udgangen af året - bortset fra til smerte- og symptomlindring.

* I Holland er cannabis faktisk ulovligt. Men man har en politik om at "tolerere" salg af cannabis i coffee shops. Private bliver desuden ikke retsforfulgt, hvis de har mindre end fem gram cannabis på sig og mindre end fem cannabisplanter i hjemmet.

* Langt flere lande tillader medicinsk cannabis. Sådan har det hidtil også været i visse tilfælde i Tyskland. Der er i Danmark godkendt to lægemidler baseret på cannabis. Det kan kun fås, hvis ens læge udskriver en recept på det.

Kilder: Reuters, Hollands regering og Lægemiddelstyrelsen.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.