Olieselskabet Lundin Petroleum anklages om at have medansvaret for mindst 12.000 menneskers død og fordrivelsen af yderligere 160.000 i det sydlige Sudan.
Det skete i en periode, hvor den tidligere svenske statsminister og nuværende udenrigsminister, Carl Bildt, sad i Lundin Petroleums bestyrelse.
Ifølge en rapport fra European Coalition on Oil in Sudan (ECOS) var Lundin Petroleum og virksomhedens østrigske og malaysiskse samarbejdspartnere aktivt med til at antænde en blodig konflikt i det område i Sudan, hvor de udvandt olie.
- Det er vores klare overbevisning, at disse selskabers involvering i Sudan og samarbejde med landets regering har været med til at starte og finansiere en dødelig kamp om magten over landets olieressourcer, siger Egbert Wesselink fra ECOS, en sammenslutning af 50 europæiske NGO?er, der alle er engageret i Sudan.
- Selskaberne er lovmæssigt forpligtet til at betale erstatning til de overlevende ofre, siger Wesselink, der er medforfatter af rapporten.
Der er tale om forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, som skulle have fundet sted mellem 1997 og 2003. I de år stod det daværende svenske olieselskab i spidsen for et konsortium, der udvandt olie i det borgerkrigshærgede land.
Olieselskaberne fik angiveligt hjælp af den sudanesiske hær og regeringsvenlige militser til at bekæmpe andre grupperinger, der ønskede at stoppe olieudvindingen i landet.
Lundin Petroleum afviser anklagerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet