Carter tilbage fra Nordkorea med fange

USA's tidligere præsident Jimmy Carter har sikret frigivelsen af en amerikansk statsborger, der har siddet fængslet i Nordkorea siden april.

Det oplyser Carters kontor og de statslige medier i Kina og Nordkorea.

Jimmy Carter forlod fredag hovedstaden Pyongyang med Aijalon Mahli Gomes, en afrikansk-amerikaner, der blev fængslet i april for ulovligt at rejse ind i Nordkorea fra Kina.

30-årige Gomes blev ellers idømt otte års ophold i en straffelejr og en bøde på omkring fire millioner kroner.

/ritzau/AFP

Den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter har fået udleveret en amerikansk fange fra Nordkorea.

Offentliggjort Sidst opdateret