Rundt om i regionen Catalonien i det nordøstlige Spanien deltog borgerne søndag i en uofficiel folkeafstemning om uafhængighed.
Over 150 landsbyer gennemførte en ikkebindende afstemning, der skal vise holdningen til, om den velstående region skal løsrive sig fra den spanske stat.
Da den spanske regering ikke anerkender officielle afstemninger om løsrivelse, blev afstemningen i Catalonien arrangeret af frivillige, som fik støtte af nogle af partierne.
Omkring 700.000 mennesker havde mulighed for at stemme.
De store byer i Catalonien, heriblandt den regionale hovedstad, Barcelona, ventes at følge trop og holde lignende afstemninger i 2010.
Arrangørerne siger, at afstemningen kan betegnes som en succes, hvis stemmeprocenten når op over 36. Det svarer til deltagelsen ved europaparlamentsvalg.
Den socialistiske spanske regering siger, at folkeafstemningen ikke har nogen praktisk betydning.
Spanien står i forvejen over for løsrivelsesbestræbelser i Baskerlandet mod nord.
Catalonien er en af de stærkeste af de 17 spanske regioner. Foruden økonomisk pondus har regionen sin egen politistyrke og en sprogpolitik, som sætter catalansk over spansk.
Mange catalanere finder dog dette utilstrækkeligt, heriblandt fodboldklubben FC Barcelonas præsident, Joan Laporta.
Sideløbende med folkeafstemningen er den spanske forfatningsdomstol ved at tage stilling til en ny aftale om Cataloniens status, som udvider selvstyret, så regionen betegnes som en nation. Nogen løsrivelse medfører den ikke.
Aftalen er godkendt af det spanske parlament og ved en officiel folkeafstemning i Catalonien.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde