Tyskerne belønnede ved det nylige forbundsdagsvalg det liberale FDP for at love dem skattelettelser.
Men den afgående store koalition har postet gigantiske summer i hjælpepakker for at afværge følgerne af den globale økonomiske krise. Det har efterladt enorme huller i de offentlige budgetter. Og det store spørgsmål er derfor, hvor pengene skal komme fra til at sætte skatten ned.
Forbundskansler Angela Merkels kristeligt demokratiske CDU/CSU og FDP har foreløbig ikke kunnet enes om dette i deres igangværende koalitionsforhandlinger i Berlin.
Tidligt torsdag morgen er parterne efter mere end otte timers tovtrækkeri gået hver til sit. Og de håber nu at opnå det længe savnede gennembrud i skattespørgsmålet fredag eller i løbet af weekenden.
- Vi har opnået store fremskridt. Nu kan man virkelig se lys for enden af tunnelen, siger FDP's bud på en ny tysk finansminister, Hermann Otto Solms, ifølge nyhedsbureauet dpa.
CDU's chefforhandler, Thomas de Maiziere, understreger dog, at skattelettelser kun kan komme på tale, hvis de er del af et større koncept til at rette op på underskuddet på finansloven.
Ifølge de Maiziere er intet afgjort endnu, og det bliver partilederne, der i sidste ende kommer til at afgøre tvisten.
CDU/CSU går efter at lette skattetrykket med 15 milliarder euro (112,5 milliarder kroner), mens FDP ønsker en årlig nedsættelse på hele 35 milliarder euro (262,5 milliarder kroner).
Merkel satser på at have sin nye regering på plads inden 20-året for Berlinmurens fald den 9. november.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker