BP's nuværende cementprop i ødelagte oliebrønd i Den Mexicanske Golf kan være god nok til at holde oliemasserne nede i undergrunden bestandigt. Det siger de amerikanske myndigheders leder for arbejdet med oliekatastrofen, tidligere admiral Thad Allen
Det var forventet, at der i løbet af de kommende dage skulle laves en yderligere forsegling - kaldet "bottom kill". Men Thad Allen siger, at en række test nu skal vise, om den tidligere cementering har overflødiggjort en bottom kill-operation.
Dermed behøver det britiske olieselskab ikke at hælde mere cement i en række aflastningsboringer, som selskabet har boret for at lukke oliebrønden, hvorfra 780 millioner liter olie siden april er strømmet ud i havet.
I sidste uge lykkedes det BP at få sat en prop i oliebrønden ved hjælp af en såkaldt Static Kill-operation, hvor mudder blev pumpet ned i brønden. Herefter blev den forseglet med cement.
Oliekatastrofen i Den Mexicanske Gold startede ved en eksplosion på boreplatformen Deep Water Horizon 20. april, hvor 11 borearbejdere mistede livet. To dage senere forliste boreplatformen, hvilket resulterede i det, der betegnes som verdens største oliekatastrofe.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker