Genopretningen af den amerikanske økonomi er taget til i styrke. Men det er slet ikke i et tempo, som er hurtigt nok til at skabe øget beskæftigelse, siger USA's centralbankchef Ben Bernanke.
Men trods henvisninger til tegn på en hurtigere genopretning i 2011 og positive tegn på næsten alle nøgleområder var Bernanke meget forbeholden.
- Vi kan ikke sige, at der virkelig er sket en genopretning, før vi ser en længere periode med langt mere jobskabelse, siger centralbankchefen og tilføjer:
- Genopretningen, som begyndte i midten af 2009, synes at være blevet stærkere i de seneste måneder, men indtil nu har den ikke været hurtig nok til at skabe nævneværdige forbedringer i beskæftigelsen.
Men Bernanke fremhævede, at der var sket nogle forbedringer på arbejdsmarkedet, mens der var positive udviklinger i forbruget, i finanssektoren og i regeringens finanspolitik, som "understøtter en hurtigere genopretning i 2011, end vi så sidste år."
Den amerikanske centralbankchef påpeger også, at inflationen er forblevet lav i det store og hele trods markante prisstigninger på navnligt benzin./ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker