Charlie Hebdo trykkes nu i syv millioner eksemplarer
Det nye nummer af Charlie Hebdo. Foto: Jens Dresling/POLFOTOJens Dresling/POLFOTO
Der bliver trykt yderligere to millioner eksemplarer af Charlie Hebdo, så oplaget er på syv millioner i alt.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
På grund af en kolossal efterspørgsel bliver der trykt to millioner ekstra eksemplarer af den seneste udgave af den franske ugeavis Charlie Hebdo.
Det skriver den franske avis Le Monde.
Normalt har satirebladet et oplag på 60.000, men efter sidste uges terrorangreb mod avisens redaktion er bladene blevet revet væk, både i Frankrig og flere andre lande.
Oprindeligt havde distributøren MLP besluttet at trykke én million eksemplarer. Det blev sat op til tre millioner og siden fem millioner på grund af den store efterspørgsel.
Lørdag besluttede MLP så igen at øge oplagstallet.
Annonce
Flere hundredetusinde eksemplarer er blevet opkøbt af firmaer og forskellige institutioner. Blandt andet har Air France opkøbt 20.000 eksemplarer til at dele ud blandt flyselskabets passagerer.
MLP oplyser, at der blev solgt 1,9 millioner eksemplarer i løbet af de første to dage, det seneste nummer af Charlie Hebdo var til salg.
En del af overskuddet fra salget går til de efterladte efter de ofre, der blev dræbt i forbindelse med angrebet mod Charlie Hebdo, skriver Le Monde.
Det nye nummer af Charlie Hebdo. Foto: Jens Dresling/POLFOTOJens Dresling/POLFOTO
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde