Charlottesville fjerner statue af omstridt sydstatsgeneral
Statuen af Robert E. Lee bliver fjernet fra sin plads i Market Street Park i Charlottesville. Det skete med jubel fra tilskuere.
Foto: Win Mcnamee/Ritzau ScanpixWin Mcnamee/Ritzau Scanpix
Planer om at fjerne statue af Robert E. Lee førte til demonstrationer i 2017. Lørdag er statuen taget ned.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
En statue af sydstatsgeneralen Robert E. Lee er lørdag blevet taget ned i byen Charlottesville i Virginia, USA.
Det sker, næsten fire år efter at protester mod at fjerne den førte til sammenstød, hvor en kvinde blev dræbt, da hun blev kørt ned af en bil.
Tilskuere jublede, da statuen blev fjernet, sat på en lastbil og kørt væk. Bymyndigheder havde tilladt, at folk kunne overvære det i Market Street Park, hvor statuen stod, fra klokken 06 om morgenen lokal tid.
Statuer, der ærer sydstatsgeneraler fra Den Amerikanske Borgerkrig, er blevet et fokus for protester mod racisme over de senere år.
Statuen af Lee er heller ikke den eneste, der bliver fjernet fra parken i Charlottesville. Også statuen af sydstatsgeneralen Thomas "Stonewall" Jackson bliver snart taget ned, oplyser talsperson for bymyndighederne Brian Wheeler.
Annonce
Allerede i 2017 planlagde Charlottesville at fjerne statuen af Robert E. Lee.
Det førte til demonstrationer fra nynazister og hvide nationalister, hvilket endte med dødelig udgang, da en bil kørte ind i moddemonstranter og dræbte 32-årige Heather Heyer.
Uger senere besluttede et enigt byråd, at også statuen af Jackson skulle væk.
Siden har nogle borgere fortsat med at bekæmpe nedtagningen af statuerne. De gik rettens vej, men Virginias højesteret afgjorde i april, at byen kunne fjerne statuerne.
Byen installerede hegn rundt om parken forud for nedtagningen af statuerne af sikkerhedsmæssige årsager.
Man valgte dog stadig at invitere borgere til at overvære seancen.
- Vi tror, at mange af vores borgere virkelig ønsker at være her for at se det ske, siger talsperson Wheeler.
Statuen bliver rullet væk. Bymyndigheder havde tilladt, at folk kunne overvære det i Market Street Park, hvor statuen stod, fra klokken 6 om morgenen lokal tid. Foto: Win Mcnamee/Ritzau ScanpixWin Mcnamee/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned