Venezuelas omstridte præsident Hugo Chavez sidder måske oven på verdens største oliereserver.
I hvert fald, hvis man skal tro amerikanske videnskabsmænd. De vurderer, at Venezuelas Orinoco-bælte indeholder mere end dobbelt så meget olie som hidtil troet.
Ifølge britiske BBC News vurderer geologer ved US Geological Survey, USGS, at Orinoco bæltet kan indeholde helt op til 513 milliarder tønder, som "teknisk set" kan udvindes.
Vurderingen er endnu mere optimistisk, end Venezuelas egne eksperter er kommet frem til.
Petroleos de Venezuela SSA, PDVSA, det sydamerikanske lands største olieselskab, har ikke kommenteret de nye amerikanske oplysninger.
Eksperter i Venezuela udtrykker dog skepsis over for de amerikanske beregninger.
- Jeg tvivler på, at det er muligt at udvinde så meget olie. Jeg tror ikke, det vil være økonomisk profitabelt af hente al den olie op, siger Gustavo Coronel, der er tidligere bestyrelsesmedlem af PDVSA.
Venezuela har de største oliereserver uden for Mellemøsten. Det anses for givet, at Saudi-Arabien har 260 milliarder tønder olie i reserver.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde