Den venezuelanske præsident, Hugo Chavez, oplyste fredag, at han vil rejse til Cuba for at fortsætte sin kræftbehandling.
Oplysningen kommer mindre end to uger efter, at den 56-årige præsident vendte hjem i triumf fra Cuba, hvor han var blevet opereret for kræft. Oppositionen kritiserede ham dog for, at hans fravær var til fare for landet med 29 millioner indbyggere.
Torsdag forlød det, at Chavez ville tage til Brasilien for at fortsætte kræftbehandlingen, men fredag fortalte han selv, at han rejser tilbage til Cuba.
På trappen til præsidentpaladset læste Chavez et brev op, hvori han beder Kongressen om tilladelse til at rejse til Cuba lørdag for at forstætte sin behandling, der blandt andet indebærer kemoterapi. Han sagde ikke, hvor længe han vil være væk.
- Den anden fase vil begynde i de kommende dage med brug af kemoterapi, der er blevet videnskabeligt planlagt ned i den mindste detalje, og jeg er sikker på, at den anden fase vil bidrage til min helbredelse, siger Chavez.
Hans tilhængere siger, at han kommer sig hurtigt, men hans sygdom har rejst tvivl om hans helbred og om han er i stand til at stille op til genvalg næste år.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde