Konflikten mellem Venezuela og Colombia spidser til. I en tale søndag bad den venezuelanske præsident, Hugo Chavez, sine militære ledere om at forberede sig "på krig" med nabolandet, hvilket har fået Colombias leder, Alvaro Uribe, til at rette blikket mod blandt andet FN's Sikkerhedsråd.
- Stående over for disse trusler om krig fra Venezuelas regering, overvejer den colombianske regering at rette henvendelse til Organisationen af Amerikanske Stater og FN's Sikkerhedsråd, hedder det i en udtalelse fra Alvaro Uribe, som blev læst op af hans talsmand Cesar Velasquez.
Chavez' udbrud kommer oven på længere tids stridighed mellem de to lande, efter at Colombia har indgået en aftale om, at amerikanske soldater kan benytte colombianske baser i jagten på narkosmuglere. En aftale, som ifølge Chavez kan føre til ustabilitet i regionen. Men det bliver afvist af Alvaro Uribe.
- Vi er kun interesseret i at slå ned på terrorisme, der er relateret til narkohandel, hvilket har været så uretfærdigt for det colombianske folk i så mange år, hedder det videre i udtalelsen fra den colombianske præsident.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde