Den mest frygtede bøddel under Khmer Rouge-regimet i Cambodja risikerer at skulle 40 år i fængsel.
Det er nemlig den straf, som anklageren forlanger i retssagen mod den tidligere fængselschef Kaing Guek Eav, bedre kendt som Duch.
Duch var leder af fængslet S21, der betragtes som det værste torturcenter under det kommunistiske regime ledet af Pol Pot. Han er i den forbindelse tiltalt for at stå bag henrettelsen af 15.000 personer tilbage i 1970'erne.
Under afhøringerne har Duch, der er uddannet lærer, gentagne gange undskyldt og taget ansvaret for sine handlinger. Det er blandt andet med tanke herpå, at anklager Bill Smith finder en straf på 40 år passende.
Retssagen finder sted i den FN-støttede krigsforbryderdomstol i Cambodjas hovedstad Phnom Penh. Det er den første af sin slags mod et ledende medlem af Khmer Rouge-regimet, der skønnes at have kostet op mod to millioner mennesker livet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet