Det amerikanske firma News Corp. meddelte onsdag, at den administrerende direktør for den sociale netværksside MySpace, Owen Van Natta, har forladt sin stilling. Det sker mindre end et år efter, at Van Natta havde sat sig i chefstolen.
News Corp siger, at Van Natta, som tidligere var topchef på MySpaces rival Facebook, vil blive afløst af de to vicedirektører Mike Jones og Jason Hirschhorn. Både Jones og Hirschhorn kom til MySpace sammen med Van Natta i april sidste år.
I en pressemeddelelse skriver firmaet, at Owen Van Natta stopper på grund af personlige og faglige prioriteringer. Og at firmaet og Van Natta derfor var enige om at afslutte samarbejdet.
MySpace, som er et af verdens største sociale netværk på internettet, blev lanceret i 2003 og blev købt af Rupert Murdochs News Corp i 2005 for 580 millioner dollar - 3,1 milliarder kroner.
Facebook overtog i 2008 pladsen som verdens mest populære sociale netværk, og MySpace har siden arbejdet på at placere sig som en platform for musikere og deres fans.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker