Cheføkonom bliver Litauens nye præsident
Gitanas Nauseda vil fortsætte samme linje som den afgående præsident, der er kendt som Litauens "jernkvinde".
Den 54-årige økonom Gitanas Nauseda er valgt som ny præsident i Litauen.
Med en fjerdedel af stemmerne talt op har Nauseda fået omkring 74 procent af stemmerne, viser den foreløbige optælling efter anden og afgørende valgrunde søndag.
Hans modkandidat, den tidligere finansminister Ingrida Simonyte, har erkendt sit nederlag.
- Jeg har lykønsket Gitanas og ønsket ham held og lykke med at samle det litauiske folk, siger Simonyte til litauisk tv.
Gitanas Nauseda er kendt i Litauen på grund af sit job som cheføkonom i en af landets førende banker.
I valgkampen har han lovet, at han vil bruge sin erfaring som cheføkonom til at styrke landets økonomi.
Han har også sagt, at han vil følge den kurs, som den afgående præsident, Dalia Grybauskaite, har udstukket. Hun er kendt som Litauens "jernkvinde" og en af EU's største kritikere af Rusland.
Grybauskaite har siddet i embedet siden 2009 over to valgperioder og kan derfor ikke stille op igen.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker