Chefredaktør for lukket russisk medie: Vi er sendt 40 år tilbage

I årtier var radiostationen Ekho Moskvy, eller Moskvas Ekko, et af de førende uafhængige medier i Rusland.

Men meget er forandret i præsident Vladimir Putins land. Ikke mindst efter angrebet på Ukraine.

1. marts fik Ekho Moskvy inddraget sin sendetilladelse, og kort efter blev den lukket helt.

66-årige Aleksej Venediktov har været med hele vejen, siden radiostationen skød op i august 1990 i Sovjetunionens sidste dage. De seneste 24 år som chef.

I den første tid var Ekho et symbol på den nyfundne frihed i Rusland.

Men nu er udviklingen vendt. Den magtkritiske journalistik har fået trangere og trangere kår.

- Landet er blevet kastet tilbage på alle måder. For mig at se er vi sendt 40 år tilbage i tiden, siger Aleksej Venediktov i et interview med nyhedsbureauet AFP.

- Nu er vi et sted omkring 1983: Der er krig i Afghanistan, systemkritikerne er sat i fængsel eller sparket ud af landet, og Andropov er i Kreml.

Jurij Andropov, der styrede Sovjetunionen fra 1982 til sin død i 1984, havde ligesom den nuværende præsident, Vladimir Putin, en fortid i efterretningstjenesten KGB.

Aleksej Venediktov med det uregerlige, grå hår var historielærer, inden han sluttede sig til Ekho Moskvy.

I 1998 blev han chefredaktør, og indtil i år havde han mod alle odds styret radiostationen sikkert gennem et stigende pres fra myndighederne.

Mange har peget på, at det skyldtes hans gode forbindelser til magtmennesker - også i Kreml.

Venediktov selv har da heller ikke lagt skjul på, at han har højt placerede "drukvenner", som han kalder dem, og at det har været med til at give ham den særlige ære at være en af få journalister, der åbent kan kritisere Putin.

Ifølge ham har præsidenten endda selv forhindret embedsmænd i at lukke Ekho ned.

- Putin sagde tre gange: Nej, lad dem arbejde, påstår Venediktov.

Men i marts slap tålmodigheden altså op.

Ekho Moskvy er sammen med tv-kanalen Dostj og aviserne The Moscow Times og Novaja Gazeta blevet blokeret eller tvunget til at stoppe med at udkomme.

Blandt andet efter at der kom en ny lov mod at sprede "falske informationer om Ruslands væbnede styrker". Strafferammen er op til 15 års fængsel.

Det er også forbudt at omtale Ruslands angreb som en "krig". Den må kun omtales som en "særlig militæroperation".

- Jeg forstår Putins logik: Han kunne ikke lade os fortsætte, fordi propagandaen under sådanne operationer bliver nødt til at være total, siger Venediktov.

Han er selv blevet genstand for chikane. I marts delte han billeder af et grisehoved med en paryk, nogen havde lagt foran hans lejlighed.

Der var også klistret antisemitiske budskaber op. Aleksej Venediktovs mor er af jødisk afstamning.

Men redaktøren har ikke tænkt sig at følge andre regeringskritiske journalister ud af landet.

- Folk stoler mere på mig, hvis jeg oplever det samme besvær, går i de samme gader og møder de samme sanktioner som dem, siger han.

Han udkommer nu på YouTube, hvor over en halv million abonnerer på hans videoer.

Her planlægger han fortsat at tale om konflikten i Ukraine for at oplyse russerne om, hvad der sker, og hvorfor det rammer dem.

Venediktov fortæller, at han har mødt Vladimir Putin flere gange, men at de to mænd "ikke talte samme sprog". Blandt andet fordi præsidenten anså medierne som statens redskab.

Desuden siger han, at Putin både i 2008 og 2014 spurgte Venediktov, hvordan historiebøgerne ville dømme ham.

Det spørgsmål har den gamle lærer dog ikke et klart svar på. Heller ikke efter angrebet på Ukraine.

- Vi er stadig midt i kapitlet og kan ikke vende bladet endnu, siger Aleksej Venediktov.

/ritzau/AFP