USA's tredjestørste by, der er præsident Barack Obamas hjemstavn, har aldrig været vært for et møde i den størrelsesorden, som det, der starter på søndag, hvor repræsentanter fra 50 lande samt ledere fra de 28 medlemslande er gæster.
Det forventes, at det to dage lange møde vil tiltrække demonstranter fra hele USA og resten af verden, som for hovedparten vil demonstrere fredeligt mod den Natoledede krig i Afghanistan og økonomisk ulighed.
Arrangørerne af demonstrationerne håber, at tusinder vil komme og demonstrere søndag og i fælles flok gå til konferencecentret ved Lake Michigan, hvor møderne holdes.
Politiet siger, at man vil holde skarpt øje med ballademagere, der vil forsøge at fremprovokere optøjer og har i den forbindelse investeret 1 million dollar i nyt udstyr, der skal beskytte betjentene under eventuelle uroligheder.
Der er indkøbt beskyttelsesudstyr til politihestene og to akustiske apparater, der kan bruges som "lydkanoner" til at sprede folkemængder.
Kritikere mener, at apparaterne kan give varige høreskader. En talsmand for politiet siger, at de vil blive brugt til at give meddelelser til demonstranterne.
- Det, jeg ønsker at gøre, er at trække de folk ud, det er nødvendigt at trække ud, siger politichef i Chicago, Garry McCarthy, om strategien i forhold til voldelige demonstranter.
Politiet oplyser, at man ikke vil bruge det nye udstyr, med mindre det bliver nødvendigt for at holde styr på demonstranterne.
Der er frygt for en gentagelse af det kaos, der opstod ved verdenshandelsorganisationen WTO's forhandlinger i Seattle i 1999, hvor demonstranter gik amok i gadeoptøjer.
Ved Natotopmødet i den franske by Strasbourg i 2009 gik hundredvis af unge ligeledes amok og satte ild til bygninger.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde