Chikane af 8-årig udløser jødiske protester
Efter flere dages uro og sammenstød mellem ekstremistiske jøder og sekulære jøder i byen Beit Shemesh, er flere end 10.000 jøder på gaden for at demonstrere mod religiøs fanatisme.
Blandt deltagerne i tirsdagens demonstration er Israels præsident, Shimon Peres, der i kraftige vendinger kritiserer ultraortodokse jøder.
- Dagen i dag er en test for nationen, ikke for politiet. Vi må alle, hvad enten vi er religiøse, sekulære eller traditionelle, stå sammen for at forsvare statens karakter mod et mindretal, der ødelægger vor nationale solidaritet, siger Peres og fortsætter:
- Israel er en demokratisk, vestlig, liberal stat. Det offentlige rum er åben og sikker for alle.
Ultraortodokse jøder ønsker en streng adskillelse mellem kvinder og mænd, og spændingen mellem forskellige religiøse grupper er steget og i de seneste dage har der været uro i Beit Shemesh, hvor ortodokse jøder har chikaneret en skolepige, fordi hun ikke var klædt efter deres ønsker.
Både søndag og mandag var der sammenstød mellem politi og de ekstremistiske jøder, da politiet ville fjerne skilte, der krævede adskillelse af kvinder og mænd ved offentlige forsamlinger.
- Vi vil ikke lade dette fortsætte. Nu er det slut, siger en prodemokratisk aktivist i Beit Shemesh, der ligger 35 kilometer vest for Jerusalem.
En anden aktivist sammenligner de ortodokse jøders behandling af kvinder med den behandling, kvinder får af fundamentalister i Iran.
Israelsk fjernsyn har vist billeder af en otte år gammel pige, der bliver truet og spyttet på af sortklædte og langskæggede ekstremistiske mænd, fordi hun ikke er klædt efter deres ønsker.
I Beit Shemesh er priser på boliger lavere end i Jerusalem, og der bor mange ortodokse jøder, der forsøger at påtvinge andre beboere deres fortolkning af jødedommen.
Ortodokse jøder udgør cirka 10 procent af Israels 7,7 millioner indbyggere.
/ritzau/dpa/Reuters
Flere end 10.000 israelere protesterer mod religiøse ekstremister og diskriminering af kvinder.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned