De 33 minearbejdere, som er sidder fanget i 700 meters dybde i en kobbermine i Chile, har nu fået mad og medicin hejst ned i dybet.
Men de ved endnu ikke, at de formentlig først vil komme ud til jul.
- Vi har det godt. Vi glæder os til at blive reddet, siger minearbejder Luis Urzua i en radiotransmitteret meddelelse fra dybet.
Urzua er leder af den gruppe, som blev spærret inde i minen, da den brasede sammen 5. august. Han og kollegerne vurderes at have det overraskende godt efter at have overlevet i knap tre uger på en mundfuld tunfisk og en halv kop mælk hver anden dag.
- De har det alle godt, og ingen er kommet til skade. De beklager sig betydeligt mindre, end vi havde ventet, siger læge Paula Newman.
Gennem en smal tunnel er det lykkedes at få mad og medicin sendt ned til de indespærrende minearbejdere, og inden længe vil de også få en form for yoghurt, som anvendes af astronauter.
Også de mange lettede pårørende har fået mulighed for at sende en personlig hilsen til deres fædre, mænd og brødre, som sidder fanget i dybet.
- Hej far, det er Romina. Jeg er så glad for, at du har det godt. Det er en af de lykkeligste dage i mit liv, skrev 20-årige Romina til sin 63-årige far, Mario Gomez.
Læger og psykologer skal nu nøje vurdere minearbejdernes tilstand, før man vover at overgive dem beskeden om, at det kan vare tre-fire måneder, før de kommer ud.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub