Chiles ambassadør i Grækenland, Carmen Ibanez, siger, at en pakke, der er blevet detoneret af græsk politi, var en sprængladning adresseret til hende.
- Den var adresseret til ambassadøren, i dette tilfælde mig, siger hun ifølge Chiles Radio Cooperativa.
Hun fortæller også, at to mennesker er blevet anholdt i forbindelse med hændelsen.
En anden pakke adresseret til den chilenske ambassade viste sig ikke at indeholde sprængstoffer.
Episoden kommer, efter at en bombe sprang på den schweiziske ambassade, og en anden blev fundet på den bulgarske ambassade i Athen.
Politiet sprængte også en pakkebombe, der blev fundet på den russiske ambassade i Grækenland.
- Det ser ud som om, at dette er en fortsættelse af gårsdagens angreb, og at græske guerillaer (anarkister, red.) står bag, men vi efterforsker det stadig, siger polititalsmand Thanassis Kokkalakis.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde