Tilhængerne hyldede den nykårede præsident i Costa Rica, Laura Chinchilla, da hun mandag morgen dansk tid erklærede sig som vinder af landets præsidentvalg.
Det skete, efter omkring 60 procent af stemmerne var talt op - og hvor 49 procent at krydserne stod ud for hendes navn. Dermed har Chinchilla sikret sig præsidentposten uden at skulle ud i et anden rundevalg
I sin tale takkede Chinchilla for vælgernes støtte.
- Tak, Costa Rica. Det her er et lykkeligt øjeblik, men først og fremmest også et øjeblik, hvor vi skal være ydmyge. Jeg vil ikke svigte jeres tillid, da det er klart, at min sejr ikke er blevet tildelt mig som en gave, sagde Chinchilla.
Chinchilla er kandidat for Det nationale befrielsesparti, National Liberation Party, som også sidder ved magten nu. Hun er 50 år og uddannet politolog.
Chinchillas to modkandidater, som hver havde omkring halvt så mange stemmer som Chinchilla, erkendte tidligere på aftenen deres nederlag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet