Bilfabrikken Chrysler, der var tæt på at lukke under finanskrisen i 2008 og 2009, tilbagebetalte tirsdag de 7,6 milliarder dollar (40 milliarder kroner), som de amerikanske og canadiske skatteborgere kom dem til undsætning med.
Det var en glad præsident Barack Obama, der modtog nyheden, da han indledte sit officielle besøg i Storbritannien.
Det er "en vigtig milepæl for Chryslers genopretning og de utallige små samfund og familier, som er afhængige af den amerikanske bilindustri", sagde Obama.
Chrysler betaler pengene tilbage seks år tidligere end planlagt. Det drejer sig om 5,9 milliarder dollar til den amerikanske regering og 1,7 milliarder dollar til Canada.
Chrysler blev reddet, da den italienske bilfabrik Fiat samtidig besluttede at overtage mere end halvdelen af selskabet.
Det stoppede den truende konkurs. Den amerikanske regering ejer fortsat 6,6 procent af selskabet.
Den amerikanske regering kan se frem til endnu en gevinst, når den som ventet afhænder sin andel i Chrysler.
For præsident Obama er det en politisk sejr. Han er blevet kritiseret af republikanere i Kongressen for at "nationalisere" bilindustrien.
General Motors, der er den anden store bilfabrik i USA, måtte reddes under finanskrisen med et statslig indgreb, og den amerikanske stat overtog ved den lejlighed en stor del af selskabet i Detroit. Også her meldes der om stor fremgang.
Flere millioner amerikanere ville have mistet jobbet, hvis Chrysler og General Motors var blevet tvunget til at lukke.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned