USA's tidligere vicepræsident Dick Cheney beordrede i otte år CIA til at tilbageholde oplysninger om et hemmelig antiterrorprogram over for Kongressen.
Gennem otte år tilbageholdt den amerikanske efterretningstjeneste CIA oplysninger for Kongressen om et hemmeligt antiterrorprogram. Det skete på ordre fra USA's tidligere vicepræsident Dick Cheney, skriver avisen New York Times.
Avisen citerer to uidentificerede kilder for at sige, at CIA-direktør Leon Panetta på et møde bag lukkede døre i Kongressens efterretningsudvalg i sidste måned afslørede Cheneys indblanding i sagen.
Panetta, der tidligere i år blev udpeget som chef for tjenesten af præsident Barack Obama, afsluttede øjeblikkeligt programmet, som fortsat er hemmeligt, da han hørte om dets eksistens første gang fra sine underordnede den 23. juni, skriver New York Times.
Embedsmænd fra efterretningstjenesten og Kongressen har fortalt avisen, at CIA indledte programmet efter terrorangrebene på USA 11. september 2001 og sagde, at programmet aldrig kom rigtig i gang og ikke kom til at omfatte CIA's afhøringsprogrammer eller nationale efterretningsaktiviteter.
Avisens forsøg på at få kontakt med Cheney gennem pårørende og medarbejdere havde været forgæves.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker