Gaderne i Jamaicas hovedstad, Kingston, præges af uro og sammenstød mellem sikkerhedssoldater og bandemedlemmer, som er loyale over for narkobaronen Christopher Dudus Coke.
Mindst 27 mennesker meldes dræbt, langt de fleste er civile.
- Derudover er 25 civile såret, siden sikkerhedsstyrkerne startede operationen i går, siger en talsmand for myndighederne.
Han oplyser, at 211 personer er anholdt.
Soldaterne har stormet flere områder i den vestlige del af hovedstaden, hvor Dudus formodes at opholde sig. Han er dog endnu ikke anholdt, oplyser en lokal politichef,
Dudus anses for at være Jamaicas mest indflydelsesrige narkobaron. Han har desuden store interesser i USA.
De amerikanske myndigheder ønsker ham udleveret, fordi de mener, at han står bag en række drab og andre kriminelle handlinger i det amerikanske narkomiljø.
Flere bydele er hærget af uroen, og Dudus' svært bevæbnede bander har bygget barrikader for at hindre soldaterne i at søge efter narkobaronen.
USA anser Dudus for en af verdens farligste narkobaroner. Men på Jamaica er han populær blandt de fattige, som anser ham for at være en Robin Hood-type, der hjælper dem.
Han har desuden gode forbindelser langt ind i det politiske liv, og adskillige politikere menes at holde hånden over ham.
Regeringen i Jamaica har indført undtagelsestilstand i hovedstaden og sat politi og militær i højt beredskab.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker