Civile israelere væbner sig til tænderne efter Hamas-angrebet

Flere og flere civile israelere går nu bevæbnet rundt, efter at ministeriet for national sikkerhed har sat tryk på udstedelsen af våbentilladelser.

I forvejen er der mange våben i omløb i Israel. Også i tider, hvor der ikke er krig som nu, er det normalt at se bevæbnede borgere på gader, i butikscentre og i busser.

Soldater, der er på orlov bærer våben, og mange bosættere på den besatte Vestbred eller i Østjerusalem gør det også.

Men efter at Hamas angreb Israel fra Gaza den 7. oktober 2023, er der mange flere bevæbnede borgere.

Eller rettere, der er mange flere borgere, der har tilladelse til at bære våben.

Under angrebet dræbte Hamas omkring 1200 israelere på en musikfestival, i kibbutzer og i militærforlægninger. Der har været rapporter om voldtægter, og Hamas tog omkring 250 gidsler.

- I denne uge har vi nået en milepæl i det nationale sikkerhedsministerium. Borger nummer 100.000 har fået sin våbentilladelse, siger den nationale sikkerhedsminister, Itamar Ben-Gvir, ifølge avisen Times of Israel.

- Siden krigen begyndte, har vi modtaget 299.354 ansøgninger, og flere end 100.000 er blevet godkendt til at bevæbne sig, fordi våben redder liv, tilføjer han.

Kvindegrupper har før advaret om, at nogle af de mange våben kan udgøre en fare for kvinder i hjemmet, hvis våbnene ender hos de forkerte.

Gruppen Michal Sela Forum, der har navn efter en kvinde, som blev myrdet af sin partner i 2019, advarede i begyndelsen af november, da der var indløbet 175.000 ansøgninger om våbentilladelser på kort tid.

Gruppen opfordrede ministeriet til at foretage et skærpet baggrundstjek af ansøgerne.

Times of Israel skriver, at sikkerhedsministeren er blevet spurgt om kvindernes bekymring i forbindelse med de 100.000 våbentilladelser. Han siger, at ministeriet arbejder for at sikre, at våbnene "havner i de rigtige hænder".

Kvinder blev voldtaget og myrdet den 7. oktober, "fordi der ikke var nok våben", siger han.

Nu er der givet "tilladelser, så titusindvis af kvinder kan bevæbne sig og forsvare sig".

Interessen for våben eksploderede kort efter Hamas-angrebet. Reuters skrev omkring tre uger efter massakren, at israelere valfartede til våbenbutikker og skydebaner.

Skydeinstruktør Gil Shemesh sagde, at de mange nye kunder på hans skydebane omfattede "personer bosat i farlige områder og almindelige mennesker, der blot vil beskytte sig selv".

De bevæbner sig overvejende med pistoler, ikke rifler.

Tv-stationen Channel 13 rapporterede dengang, at der siden angrebet var indløbet 150.000 ansøgninger om våbentilladelser. Og i de samme tre uger året forinden, altså 2022, var der indgivet 42 ansøgninger.

Inden angrebet var det ikke så let at få et våben. Der kunne gå måneder med behandling af en ansøgning, men ifølge Reuters klares det nu på nogle dage online.

Israelere med arabiske rødder, hvoraf mange identificerer sig som palæstinensere, er generelt undtaget værnepligt i Israel og har svært ved at få en våbenlicens.

Minister Ben Gvir er en kontroversiel person i Israel. Han leder det højrenationale parti Otzma Yehudit - Jødisk Magt. Han har stor indflydelse i regeringen, som kan falde uden hans stemmer.

Han har før gjort sig bemærket ved at opfordre til, at arabiske borgere, der ikke viser loyalitet over for Israel, udvises.

Times of Israels skriver, at han er dømt for at tilskynde til racisme, og han har mere end én gang truet med et skydevåben.

I 2021 blev han kaldt til samtale af sikkerhedschefen i parlamentet, fordi han under en diskussion med en arabisk parkeringsvagt havde viftet med en pistol.

/ritzau/