Mindst 125.000 mennesker er flygtet fra deres hjem i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DRCongo) i de seneste tre uger. Det er den berygtede ugandiske oprørsgruppe Herrens Modstandshærs (LRA) terrorisering af civilbefolkningen, der har drevet de mange mennesker på flugt, meddeler FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).
- LRA fortsætter med at forårsage store ødelæggelser og med at fordrive folk i den østlige del af DRCongo, siger Andrej Mahecic, der er talsmand for UNHCR.
- Mindst 125.000 mennesker er blevet fordrevet fra deres landsbyer i Haut Uele distriktet i Orientale-provinsen af LRA i de seneste tre uger, siger Mahecic.
Omkring 1270 mennesker er blevet dræbt, og over en halv million er blevet fordrevet fra deres hjem i provinsen siden september i fjor.
Oprørsgruppen beskyldes for drab, bortførelser og voldtægter.
DRCongos, Ugandas og Sydsudans hære iværksatte i slutningen af 2008 en fælles offensiv mod LRA, men det er ikke lykkedes de tre hære at få bugt med oprørerne.
LRA, der til at begynde med opererede i det nordlige Uganda og Sydsudan, er blevet drevet på flugt til DRCongo, hvor deres angreb nu går ud over civile congolesere i stedet for civile sudanere og ugandere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker