Storbritanniens vicepremierminister Nick Clegg har over telefonen sagt til premierminister David Cameron, at det britiske EU-veto var "dårligt for Storbritannien".
- Storbritannien risikerer at blive "isoleret og marginaliseret" af vetoet, siger den liberaldemokratiske Clegg i sin kritik af den konservative regeringsleder og advarer om, at "briterne igen må engagere sig mere i Europa."
I en udtalelse til BBC siger Clegg, at han "er bittert skuffet over udfaldet af EU-topmødet".
- Jeg tror, at der nu er en fare for, at Storbritannien vil blive isoleret i Europa.
Cleggs partifælle Vincent Cable, der er erhvervsminister, har også udtrykt sig kritisk om Camerons beslutning om at holde landet ude af en ny finanspagt. Han kalder det et selvmål.
- Jeg kritiserer ikke premierministeren personligt. Vores politik er kollektivt aftalt i koalitionen. Vi sluttede i en skidt position, siger Cable.
Stats- og regeringscheferne for de 17 eurolande er blevet enige om en række nye skærpede regler for økonomi og budgetter i de lande, der deltager i den nye finanspolitiske pagt.
Ikke-euro-landene Danmark, Bulgarien, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Sverige og Tjekkiet har alle meddelt, at de vil vende sagen i deres parlamenter, før de træffer en beslutning om, hvorvidt de vil være med i samarbejdet. Kun Storbritannien har på forhånd helt afvist at deltage.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde