Den livstidsdømte kvindebortfører og voldtægtsforbryder fra Cleveland i USA, Ariel Castro, er fundet død i sin fængselscelle.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
I en erklæring skriver de lokale fængselsmyndigheder, at den 53-årige livstidsfange blev fundet i sin celle klokken 21.20 lokal tid. Ariel Castro havde hængt sig i sin fængselscelle.
Han blev overført til Ohios statslige universitetshospital i delstatens hovedstad Colombus, hvor læger forsøgte at genoplive ham. Det mislykkedes, og ifølge Fox News blev Ariel Castro erklæret død klokken 22.52 lokal tid.
Ifølge Fox News bliver Castros død nu efterforsket af Ohios statslige politi. Ariel Castro sad isoleret fra sine medfanger og blev ifølge erklæringen fra de lokale fængselsmyndigheder tjekket hver halve time.
Ariel Castro blev i starten af august idømt livsvarigt fængsel plus 1000 år for mishandling, voldtægt og for at holde tre kvinder indespærret i 11 år.
Ariel Castro accepterede livstidsdommen i et forlig med anklagemyndigheden, og dermed undgik han dødsstraf, og samtidig mistede han muligheden for at blive prøveløsladt.
Annonce
De tre kvinder - den 23-årige Gina DeJesus, den 32-årige Michelle Knight og den 27-årige Amanda Berry - forsvandt i 2002, 2003 og 2004. De var dengang henholdsvis 14, 16 og 20 år gamle.
De blev befriet fra Castros hjem i et arbejderkvarter i Cleveland den 6. maj, da det lykkedes den 27-årige Amanda Berry at slippe ud af huset ved at trygle en nabo om hjælp.
Da Ariel Castro modtog dommen, insisterede han på, at han ikke var et ondt menneske.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned